Institutions- og taxibusser

Busser til institutions- og taxikørsel er oftest kendetegnet ved, at der er mange passagerer, flere kørestolsbrugere og øget slidtage i forhold til en privatbil.

Passagererne skal let og uhindret kunne komme ind og ud af bussen, stolene skal være flytbare og kunne bruges af både børn og ældre. Liften må ikke have for lille liftplade, og kørestolsbespændingerne skal være lette at montere.

Det hele kan faktisk siges med 2 ord: brugervenlighed og fleksibilitet.

Hos TJ Karrosseri A/S har vi gennem årene høstet erfaringer med de forskellige produkter på markedet, og tilbyder råd og vejledning ved valg af indretning.

Vi samarbejder med alle udbydere af kvalitetsprodukter. Ved valg af leverandører prioriterer vi leveringssikkerhed, pris og kvalitet højt. Hvor det er muligt, vælger vi altid en dansk leverandør.