Handelsbetingelser

 

Handel
TJ Karrosseri A/S handler fortrinsvis med virksomheder, herunder offentlige instanser og organisationer, men også med privat personer.
Kontakt evt. claus@tjkarrosseri.dk for yderligere information.

Generelt
Tekniske specifikationer i brochurer, brugsanvisninger etc. er vejledende, og kan ændres uden varsel.

Bistand fra TJ Karrosseri A/S til køber i form af teknisk rådgivning og service af enhver art, er ikke ansvarsbegrundende for TJ Karrosseri A/S, med mindre der er givet en egentlig garanti.

Såfremt der kan være tvivl om den rette brug, vedligeholdelse mv. af leverede produkter, skal køber straks indhente fornødne oplysninger herom fra TJ Karrosseri A/S.

Priser og tilbud
Et skriftligt tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet er oplyst. Der tages forbehold for underleverandørers leveringsevne og udgåede produkter.

Betaling
TJ Karrosseri A/S leverer normalt pr. efterkrav eller kontant betaling til nye kunder. Erhvervskunder og offentlige instanser kan normalt opnå kredit allerede ved første ordre.

For varer sendt pr. efterkrav, der ikke er afhentet inden 7 dage, forbeholder TJ Karrosseri A/S sig ret til dækning af transport- og følgeomkostninger.

Alle ordrer til Grønland og Færøerne sendes på efterkrav, medmindre kunden er kreditgodkendt.

Levering
Modtager vi din ordre inden kl. 10:00, kan lagervarer normalt sendes samme dag. Danske Fragtmænd varetager alle større forsendelser.
Forsendelser sendes normalt ufranko for købers risiko (dog ikke bilpakker). Ønskes varen sendt for vores risiko, tillægges fakturaen omkostninger for fragt og forsikring.

Reklamation
Kontroller forsendelsen straks ved modtagelsen.

Modtager du en beskadiget forsendelse, skal du straks reklamere overfor fragtmanden. For varer sendt ufranko, påhviler risiko ALTID modtageren. For varer sendt med forsikring, eller varer sendt for vores risiko, skal du senest samme dag henvende dig til TJ Karrosseri A/S for at gøre erstatningsansvar gældende.

Afhjælpning
TJ Karrosseri A/S forbeholder sig ret til at foretage afhjælpning eller omlevering af produktet. Køber har ikke ret til at kræve erstatning, forholdsmæssig afslag eller andre misligholdelsesbeføjelser, med mindre TJ Karrosseri A/S har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Venligst bemærk, at almindeligt justeringsarbejde ikke berettiger til afhjælpning.

Afhjælpningsretten omfatter alene skjulte fabrikations- og materialefejl og dækker alene arbejdsløn og forbrug af reservedele. Afhjælpningsretten omfatter derfor bl.a. ikke fejl ved montering. Afhjælpningsretten omfatter kun dele leveret af TJ Karrosseri A/S og i tilfælde, hvor skaden er sket herpå og forårsaget heraf.

Reklamation skal ske straks eller senest 4 hverdage efter, at den skjulte fejl konstateres eller burde være konstateret. Afhjælpning vil kun ske, hvis reklamation for de omfattede skjulte fejl er sket inden for den nævnte afhjælpningsperiode.
Såfremt ansvaret påhviler TJ Karrosseri A/S, skal køber endvidere anmode om afhjælpning inden 6 måneder fra vor leveringsdato. For at kunne gøre afhjælpningsretten gældende, er det en betingelse at:

-der er truffet forudgående aftale med TJ Karrosseri A/S
-reparation udføres hos en af TJ Karrosseri A/S samarbejdspartnere i Danmark
-(nærmeste samarbejdspartner anvises på tlf. 4354 1700)
-vedligeholdelse er udført iht. serviceinstruktioner

montering og leveringskontrol er udført korrekt iht. TJ Karrosseri A/S anvisninger
Garanti- og reklamationsbestemmelser indenfor DK/EU er gældende for alle leverancer.

Returvarer
For alle varer gælder, at returvarer kun modtages efter forudgående aftale med ekspedition/salgsafdeling samt at:

-produktet returneres i original, ubrudt emballage
-kunden dækker fragtomkostninger
-kunden er indforstået med at der kan opkræves gebyr til dækning af emballage- og  
 forsendelsesomkostninger

Produktansvar
TJ Karrosseri A/S er ikke ansvarlig for tingskade som følge af TJ Karrosseri A/S produktansvar. TJ Karrosseri A/S produktansvar kan kun udgøre et beløb svarende til værdien af det leverede produkt, og dækker ikke skader forvoldt mere end 6 måneder efter levering.

Ansvarsbegrænsning
Såfremt TJ Karrosseri A/S er ansvarlig for rettidig påberåbt produktansvar eller mangel, er dette ansvar begrænset, idet erstatningskrav for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, herunder købers rejseomkostninger, hotelophold, diæter mv. under ingen omstændigheder dækkes af TJ Karrosseri A/S. På samme vis ydes der ikke erstatning for varer eller gods i forbindelse med driftsstop, driftsforstyrrelser eller for transport til og fra TJ Karrosseri A/S eller afhjælpende samarbejdspartner.

TJ Karrosseri A/S kan ikke drages til ansvar for tab, herunder produktansvar, som en mangelfuld eller forsinket leverance måtte påføre køber eller tredjemand, eller forhold der skyldes normal slidtage eller forringelse. TJ Karrosseri A/S kan ej heller under nogen omstændigheder drages til ansvar for tab i tilfælde, hvor mangel skyldes, at produktet ikke er blevet forskriftsmæssigt anvendt eller vedligeholdt, eller at køber eller tredjemand har foretaget uhensigtsmæssige eller ukorrekte tiltag, ændringer eller indgreb i produktet, herunder fejlbetjening.

Lovvalg og værneting
Alle tvister mellem køber og TJ Karrosseri A/S afgøres af Sø- og Handelsretten,  København, iht. dansk ret.